Et abstrakt billede med en form, der ligner en person, lavet med lilla nuancer.

Efterliv Studio holder rum for mennesker i sorg gennem fællesskab, bevægelse, samtale og meningsfulde produkter, så vi bevarer forbindelsen til os selv og dem, vi har mistet.

NADA med Noél

Et roligt åndehul for krop og sind.

Giv dig selv en formiddag med ro, nærvær og plads til bare at være.

Til NADA Café inviterer Noél, uddannet øreakupunktør, dig ind i et roligt rum, hvor du kan sænke tempoet og give dit nervesystem en pause.

Vi mødes omkring NADA, en form for øreakupunktur, hvor fem bestemte punkter i hvert øre stimuleres med små, sterile nåle. Behandlingen anvendes blandt andet af i psykiatrien som et supplement til at håndtere stress, uro og angst.

Striber af hvidt tape og bomuldsrøgelse i cirkulære former.

Vi tror på, at sorg ikke kun findes i sindet – den mærkes også i kroppen. Derfor skaber vi kropslige og kreative sorgfællesskaber, hvor grounding, yoga, pilates, kreativ udfoldelse og blid bevægelse hjælper med at skabe ro, nærvær og forbindelse til både dig selv og andre.

Kroppen i sorg

Billedet viser en illustration af en kemisk struktur, sandsynligvis en molekylemodel med adskilte atomer forbundet med linjer, der repræsenterer kemiske bindinger.

Vi kan ikke fjerne savnet efter dem, vi har mistet. Men vi kan skabe et sted, hvor kærligheden og forbindelsen fortsat får lov til at eksistere, og hvor der er plads til både sorgen og det liv, der stadig skal leves.

Forbindelsen forsat

En grøn, træformet genstand med lange, hvide linjer, der danner et mønster, ser ud som en kunstnerisk skulptur eller dekorativ genstand.

Sorg uden sammenligning

Vi ved at sorg er sorg og ikke kan kategoriseres alt efter, hvem du har mistet, hvornår eller hvordan. Sorgen mærkes forskelligt, udtrykkes forskellig og har meget forskellige forløb. Derfor kan og skal sorg og tab ikke sammenlignes.

BAG EFTERLIV STUDIO

To kvinder står foran et vægkunst med et træ med røde blomster. Begge smiler.

Bag Efterliv Studio er Sandra Vlachakis og Sarah Vilje Skjærbæk Jensen.

Vi har begge mistet et barn og ved derfor, hvor ensomt og svært det kan være at finde sit ståsted og plads i verden, når livet pludselig ser helt anderledes ud. 

Derfor har vi skabt Efterliv Studio. Et sted, et fællesskab og et udvalg af meningsfulde genstande, som kan hjælpe med at holde forbindelsen til dem, vi har mistet. 

Med Efterliv Studio ønsker vi at være med til at forme en verden, hvor sorg anerkendes som en naturlig del af kærligheden til dem vi mister. En verden, hvor der fortsat er rum til at bevare relationer til dem vi har mistet på tværs af liv og efterliv.

I vores rolige rammer på Frederiksberg inviterer vi mennesker i sorg ind i fællesskaber, hvor der er plads til både savnet, kærligheden og alt det, der kan være svært at bære alene.

Her møder du andre mennesker, som selv har mistet. Der sker noget særligt, når man ikke behøver forklare sin sorg for at blive forstået, og når andre genkender det, man troede, man stod alene med. Nogle kommer for at dele deres historie. Andre kommer for at lytte. Der opstår ofte en genkendelse i rummet. Nogle gange med latter og smil, andre gange med stilhed og tårer. Nogle finder nye venskaber. Andre finder et pusterum i hverdagen. Fælles er, at ingen behøver bære sorgen alene.

Der er ikke noget, du skal kunne, når du kommer hos os. Du behøver ikke have de rigtige ord eller være et bestemt sted i din sorg. Du kan have mistet for nylig eller for mange år siden. Måske er du tæt på din sorg, måske har du endnu ikke fundet plads til den.

Du må komme præcis som du er.

INDIVIDUELLE SESSIONER OG FORLØB

Kropsforløb med Sandra

Sorg sætter sig i hele kroppen.

Den kan vise sig som uro, spændinger, søvnproblemer, tankemylder, udmattelse eller en følelse af ikke længere at kunne genkende sig selv.

I en personlig session arbejder vi med kroppen som indgang til mere ro, nærvær og en farbar vej i sorgen. Sammen undersøger vi, hvad netop du og din krop har brug for lige nu.

Sandra tilbyder også personlig gravid- og efterfødselstræning for kvinder, der har mistet, og som ikke oplever, at de gængse tilbud passer til deres situation.

En abstrakt illustration af en imputeret parse, hvor ligner en hånd, der holder en stor skriveplade.

Samtale med Sarah

Det kan være svært at finde vej, i et liv som ikke er som det skulle have været. Og nogle gange tager det meget lang tid at få fodfæste igen.

Det totale kontroltab, som mange oplever i forbindelse med et tab, bryder med alt hvad vi kender, og er derfor meget svært at forstå og leve med.

Jeg tilbyder individuelle sorgsamtaler til dig, der har mistet et menneske, som har haft stor betydning i dit liv. Samtalerne tager udgangspunkt i dig, din historie og det, der fylder i dit liv lige nu.

Jeg er uddannet sorgvejleder og kan derfor guide dig, både i sorgen og i livet.

Kunstnerisk illustration af et menneskehjerte med komplekse, forbundne linjer i sort og hvid.